Inger Kirstine og Kim Vestergaard kommer oprindelig fra Odder / Hørning området, vi har fem børn og har for nylig været gift med hinanden i 36 år. Vi flyttede til Samsø i år 2000 og startede Samsø Bryghus i 2006, i 2008 åbnede vi vores lille cafe / butik på Østre Ringvej 22 og i 2009 flyttede vi bryghuset til samme adresse. Inger Kirstine Vestergaard ( Stinne ) er født i 1965 i Balle som er en lille by vest for Odder, hun gik i folkeskole og gymnasiet i Odder, har arbejdet som køkken ass. og køkkenleder m.m. og har selvfølgelig brugt meget tid på at opfostre vores 5 børn og hjælpe til i landbruget. Fritiden går med at sy, spinde og væve m.m. I det daglige er det Stinne der tager sig af cafe og butik og dyerne Kim Vestergaard er født i Odder i det herrens år 1956, han har arbejdet 26 år inden for den grafiske branche og har siden midten af firserne dyrket økologisk jordbrug i sin fritid. Han har brygget øl og vin i mange år, og startede Samsø Bryghus i 2006 efter først at have bygget en gammel stald om til bryggeri. I det daglige er det Kim der tager sig af bryggeri og markbrug